Omkring 350 millioner mennesker har kronisk hepatitis B virus (HBV) infektion i verden. HBV kan give anledning til udvikling skrumpelever og leverkræft (hepatocellulært carcinom, HCC), som er en af de hyppigste former for kræft på verdensplan.

Man kan ikke behandle kronisk HBV radikalt, men man kan med ofte livslang behandling sænke antal virus i blodet og dermed reducere risikoen for leverkomplikationer. Man har dog kun få medicinske behandlingsmuligheder til rådighed i store dele af verdenen og med samtidig risiko for udvikling af resistens. Der er derfor brug for at tænke nye behandlingsstrategier i den globale HBV kontrol.

Hepatitis B findes i levercellerne som producerer immundæmpende signalstoffer (cytokiner, ex IL-10), når de udsættes for virus, hvilket kan føre til udvikling af såkaldt tolerance og dermed et ikke-beskyttende immunsvar. Den kroniske infektion vedligeholdes i blodet, og medfører en form for ”udmattelse” af de hvide blodceller (cytotoksiske T-lymfocytter), som normalt har til formål at bekæmpe virus.

I samarbejde mellem Århus Universitet og Infektionsmedicinsk afdeling ved Skejby Sygehus er der opstartet et forskningsstudie, hvor man vil undersøge forskellige immunforsvar mekanismer, herunder hvorledes T-celler, reagerer mod HBsAg (Hepatitis B surface Antigen), hos patienter med kronisk hepatitis B (HBV).

Studiet indgår som led i et større forskningsprojekt, som har til formål at undersøge muligheder for på sigt at udvikle en ny behandlingsform mhp helbredelse af patienter med kronisk hepatitis B infektion.

Behandlingsprincippet, der skal afprøves i projektet, og som allerede har vist foreløbige lovende resultater, er baserer på aktivering af bestemte immunceller (dendritiske celler) for da at vække det øvrige ellers "virus-tolerante" immunforsvar til at bekæmpe hepatitis B virus.

Nanna-Sophie Brinck-Jensen