Patient_Udtalelser_FørstePatient_Udtalelser_AndenPatient_Udtalelser_TrediePatient_Udtalelser_FjerdePatient_Udtalelser_FemtePatient_Udtalelser_Sjette

Temaer

HCV opsporing i Almen Praksis

[image]

Artiklen sætter fokus på hvorfor det er vigtigt at finde personer som ikke ved sig smittet med kronisk hepatitis C virus (HCV) - en del af det opsporingsarbejde ligger ude blandt praktiserende læger.

 Link:                                                                      

/media/82583/hcv-artikel-til-m%C3%A5nedsskrift-for-praktisk-1%C3%A6gegerning.pdf

 

HCV artikel i Hus Forbi

[image]

 

Månedskriftet Hus Forbi har sat fokus på HCV blandt stofmisbrugere og andre socialt belastede mennesker i dagens Danmark.

 

Link.

/media/82652/hus-forbi-maj-2015.pdf

side 7-9

EASL 2015 i Wien

[image]

Hepatitis sygeplejerske Pernille Sauer har gjort rejsen til Wien og sendt os denne rapport fra EASL 2015.

 

Link:

/media/82658/referat-fra-easl-2015-af-pernille-sauer.pdf

Hepatitis C kan elimineres inden for de næste 16 år

[image]

En ny rapport, som netop er blevet offentliggjort i Journal of Viral Hepatitis, viser for første gang, at det nu er muligt at eliminere sygdommen hepatitis C, hvis test- og behandlingsraterne øges.

 

Muligt at eliminere hepatitis C med nationale indsatser

Ved hjælp af nye modelteknikker, har klinikere med ansvar for behandling af hepatitis C,statistikere og epidemiologer i 15 lande undersøgt, hvordan en mere effektiv behandling samt en stigning i antallet af behandlede patienter pr. år kan reducere antallet af hepatitis Csmittebæreremed 90% frem til 2030- hvilket er den kliniske definition af sygdomseliminering. Forskningsarbejdet har modtaget finansiel støtte i form af et legat fraGilead Sciences.

“Dette er den første analyse af sin slags til at slå fast hvordan et lands nationale sundhedsvæsen og regering kan arbejde for at eliminere en sygdom inden for en forudsigelig tidsramme,” udtaler Professor Graham Foster, chefredaktør på Journal of Viral Hepatitis.

”Hepatitis C er en helbredelig sygdom, men i dag helbredes kun 3% af de mennesker, der er smittet med virussen. Den nye undersøgelse viser, at blot ved at behandle 10% af de diagnosticerede patienter årligt, vil man kunne eliminere sygdommen inden 2030. Ved lavere behandlingsrater end dette, vil antallet af nye infektioner fastholde prævalensen af hepatitis C.”

 

I Danmark kræver dette, at den årlige behandlingsrate øges til 8%

På tværs af de 15 lande lød konklusionen, at hvis nyere og mere effektiv medicin implementeres men de nuværende behandlingsrater fastholdes, vil der kun ske et moderat fald for hepatitis C-relateret sygdom og død. Men anvender man en to-strenget tilgang og øger de årlige behandlingsrater fra gennemsnitligt 2,2% til 10% samtidigt med, at behandlingen forbedres, er det muligt at eliminere hepatitis C.

Hvert af de 15 deltagende lande har fastlagt deres egen lokale strategi for eliminering af hepatitis C. Analysearbejdet, som blev udført i Danmark, viste at mere effektiv behandling og øgede årlige behandlingsrater (fra nuværende 0,5% til 8,1%) vil resultere i 15.090 færre Hepatitis C-smittede danskere i 2030 – svarende til en reduktion på 90%. Man regner med der er ca .21.000 personer i Danmark der har kronisk hepatitis C og de seneste år er der behandlet ca. 100 årligt, hvilket er det laveste behandlingsniveau i Europa.

Det lave behandlingsniveau skyldes primært, at man i Danmark vælger fortrinsvis at behandle patienter, der har tegn til at udvikle leverskade, da den behandling, som tilbydes pt., har mange bivirkninger og ikke er effektiv for alle. Endvidere er det ikke alle, der kan tåle den nuværende behandling, og mange venter derfor på nye behandlingsmuligheder. Der er dog nye behandlinger på vej, som ser lovende ud.

 

Hepatitis C er dyrt for samfundet

Hepatitis C er et globalt folkesundhedsproblem som estimeres at berøre ca. 9 mio. mennesker i Europa. Personer, som er smittet med hepatitis C, kan gå 20-30 år uden symptomer, men på det tidspunkt, hvor patienterne oplever symptomer, har virus ofte ført til alvorlige følgesygdomme som fx skrumpelever og leversvigt.

Hepatitis C er den primære årsag til levertransplantationer i EU. I Europa koster en levertransplantation som følge af hepatitis C €118.162 - svarende til godt 880.000 DKK pr. person om året. Andre følgesygdomme forårsaget af hepatitis C, som fx leverkræft (HCC) og skrumpelever, koster i Europa henholdsvis €13.690 (godt 102.000 DKK) og €12.196 (godt 91.000 DKK) i medicinalomkostninger årligt pr. person.

 

Følgesygdomme er den største trussel

”Udbredelsen af hepatitis C har nu toppet i størstedelen af de europæiske lande. Vi tror at antallet af nye infektioner ligger nogenlunde stabilt i Danmark som følge af en række succesfulde initiativer for at reducere risikoen for smitteoverførsel, som fx blodscreening og sprøjtebytteprogrammer. Men hvis dette holder stik, vil vi i de næste 15 år se antallet af følgesygdomme forårsaget af hepatitis C stige i takt med, at befolkningen bliver ældre. Det er disse følgesygdomme, som kommer til at få de største omkostninger både for den enkelte og for samfundet, ” fortæller Anne Øvrehus, afdelingslæge på Infektionsmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital.

”Vi ved, at i Danmark er kun halvdelen af de smittede diagnosticeret, og derfor er en øget

opmærksomhed på Hepatitis C-virus som en årsag til leversygdom vigtig for at kunne behandle de smittede inden komplikationerne opstår. Skal vi eliminere sygdommen, kræver det dog at vi skal behandle mange der slet ikke er syge af deres infektion og måske aldrig bliver det og det kræver andre behandlinger end dem vi har i dag. Aktuelt er den største opgave at få fundet og behandlet de alvorligt syge. I løbet af de næste år får vi nye behandlingsmetoder, der giver os mulighed for at behandle ældre og mere syge patienter med bedre resultat og færre bivirkninger – og det er der vores indsats i første omgang skal sættes ind,” slutter hun.

Offentliggørelsen af rapporten faldt sammen med starten på den videnskabelige konference ILC – the International Liver Congress – som fandt sted i London d. 9. – 13. april 2014. På ILC blev individuelle resultater fra fem af de lande, som deltog i undersøgelsen, præsenteret. For Danmark, og de øvrige 14 lande fra undersøgelsen, vil resultaterne på landeniveau kunne bidrage væsentligt til udviklingen af effektive strategier, der kan hjælpe til at eliminere hepatitis C.

 

For yderligere information kontakt:

Anne Øvrehus, Afdelingslæge, Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Odense Universitetshospital: Anne.oevrehus@rsyd.dk

Sara Ringgaard Price, Senior Kommunikationsrådgiver, Kompas Kommunikation: sara@kompaskommunikation.dk / tlf: 39 17 89 23

 

Kilder:

1. Wedemeyer H, et al. Strategies to manage hepatitis C virus disease burden. Journal of Viral Hepatitis, published online 9 h April 2014. http://onlinelibrary.wiley.com/journal/10.1111/(ISSN)1365-2893

2. Hatzakis A et al.. J Virol Hepat 2011; 18 (s1):1–16

3. Toulouse, B. Hepatitis C Fact Sheet. HCV Advocacy - NATAP. Available from http://www.hepcadvocacy.org/factsheets/HepatitisC.pdf

4. Blachier M et al. on behalf of the European Association for the Study of the Liver (EASL)The Burden of Liver Disease in Europe: A review of available epidemiological data Available at: http://www.easl.eu/assets/application/files/54ae845caec619f_file.pdf

5. El Khoury A et al. J Med Econ 2012; 15(5):887-96

6. Christensen, P.B., et al., Hepatitis C prevalence in Denmark -an estimate based on multiple national registers. BMC Infect Dis, 2012. 12: p. 178.

/

World Hepatitis Day - 28 juli

[image]

 

“Det her er hepatitis. Hav viden om sygdommen. Bekæmp sygdommen"

"This is hepatitis. Know it. Fight it" - WHO

Hvert år d. 28 juli markerer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og samarbejdspatnere den årlige hepatitis dag (World Hepatitis Day) for at henlede opmærksomheden på behovet for at udbrede information og viden om virus infektion i leveren og de sygdomme der kan opstå. Hepatitis virus A, B, C, D and E kan forårsagde akut såvel som kronisk infektion, der kan medføre skrumpelever (cirrose) og lever kræft. Særligt kronisk hepatitis B og C giver anledning til betydelige sundhedsproblemer rundt om i verdenen. Mere end 240 millioner mennesker i verdenen har kronisk hepatitis B og tilsvarende har omkring 150 millioner kronisk hepatitis C. For 2013 er hoved temaet i WHO kampagnen "This is hepatitis. Know it. Confront it." Fokus for kampagnen er at udbrede viden om hepatitis til de mange millioner ramte, hvoraf mange slet ikke ved sig smittet. ligesom der mangler viden om smitte til andre personer og muligheder for behandling. Mere end 1 million mennesker rundt om i verdenen dør af hvert år af kronisk hepatitis relateret sygdom - oftest cirrose og lever kræft. Begge disse tilstande kan forebygges rettidigt kontrol og behandling!

HCV patienter venter på grønt lys

[image]

Netop udgivet hepatitis rapport estimerer at mere end 4000 HCV patienter i Danmark nu står i vente position for at blive tilbudt ny, mere effektiv, samt skånsom behandling

 I Region Midt var der per 31. maj 2013 i kvalitetsikringsdatabasen, InfCare Hepatitis DK, registreret 805 personer med kronisk hepatitis C virus (HCV) infektion og som således kandiderer til at blive tilbudt anti-HCV behandling. I denne samlede gruppe følges aktuelt 573 (71%) patienter i ambulant forløb i regionens fire hepatitis centre i Århus, Silkeborg, Herning og Viborg. Yderligere 232 (29%) nulevende HCV patienter er diagnosticeret med kronisk HCV infektion. Disse patienter har tidligere været fulgt i ambulant forløb, men gør det ikke aktuelt – ofte pga udeblivelse fra de planlagte kontrolbesøg i ambulatoriet. Baggrunden for denne situation er på mange måder forståelig nok eftersom at det ambulante tilbud tidligere til HCV patienter i forhold til kontrol og behandling har haft sine begrænsninger. Således kunne man kun undersøge for forekomst af lever fibrose (arvæv) ved en såkaldt lever biopsi metode, dvs udtagning af et vævstykke med kanyle. Metoden er for de fleste patienter behæftet med ubehag, og endvidere er der en blødningsrisiko, om end lille. I dag får man de samme kliniske oplysninger om forekomst af lever fibrose med anvendelse af en såkaldt fibroskanner, som er en form for ultralydsapparat. Undersøgelsen kan udføres på få minutter og er uden ubehag for patienten. På den vis er kontrol delen blevet væsentlig mere patient venlig end den var for nogle år siden.

Tilsvarende har tidligere fulgte HCV patienter i årenes løb oplevet begrænsninger inden for behandlingsmuligheder. Sidst i 1990erne blev det muligt at tilbyde en behandling, bestående af det anti-virale middel, interferon. Intielt var denne behandling dog ganske ineffektiv og med mange bivirkninger. Siden ændrede man den kemiske struktur af interferon, kaldet pegyleret interferon, for at det således havde en længerevarende og dermed bedre anti-viral effekt, ligesom at man så samtidig anvendte kombinationsmedicinen, ribavirin. Hermed kunne man opnå bedre behandlingsresultater, særligt for genotype 2 og 3, men ikke i samme grad for genotype 1 og 4. Med introduktion af proteasehæmmerne (Boceprevir og Telaprevir) som supplement til den konventionelle behandling af genotype 1 har det været muligt at opnå bedre behandlingsresultater. Desværre har HCV behandling så vidt været associeret med mange og ofte udtalte bivirkninger for patienten, herunder depression og angst, søvnproblemer mv, og som har været en medvirkende årsag til at være tilbageholdende med behandlingsopstart.

Det ovenfor anførte tal på 805 personer med kronisk HC V infektion er gældende for Region Midt, der med en samlet population på 1.2 mill. borgere repræsenterer ca. 20 % af alle registrerede HCV patienter i Danmark. Ved multiplikation med en faktor 5 vil man kunne opnå et estimat for den samlede HCV situation i Danmark, hvad angår patientantal og sammensætning (køn, alder, genotype, leverpatologi, og evt tidligere behandlingsstatus), som vil kunne kandidere til anti-HCV behandling inden for en nærliggende årrække. Samlet udgør denne gruppe således fire tusinde (5 x 805) HCV patienter på landsplan. En stor del af disse patienter må betragtes som havende et meget nært forstående behandlingsbehov, nemlig patienter med svær fibrose og cirrose (skrumpelever). Denne patientgruppe udgør ca fjerdedel af alle HCV patienter svarende til 1000 patienter i Danmark og med et yderligere stort antal patienter, som allerede har udviklet moderate leverforandringer. Om end de resterende to tusinde patienter blot har milde eller inden lever forandringer, så udgør de dog fortsat en stor gruppe af patienter med en kronisk virus infektion, som har potentialet til at forårsage leverskade af åre. Endvidere tyder ny forskning på at HCV kan have anden helbredsskadelig effekt medførende nedsat livskvalitet på baggrund af hjernepåvirkning og udvikling af kronisk træthed. Endelig er der et ikke helt uvæsentligt aspekt omkring eksisterende stigmatisering af patienter med kronisk HCV infektion, og som kan i sig kan udgøre et fuldgyldigt argument for ønske om behandling fra patientens side.

Det anslåede antal på fire tusinde personer er med stor sandsynlighed endnu højere, eftersom der eksisterer det såkaldte mørke-tal svarende til de personer, som har kronisk HCV, dvs er HCV RNA positive, men som ikke er blevet testet, og dermed ikke diagnosticeret og endelig registreret. I Region Midt har der siden juni 2011 været iværksat et hepatitis kontrol- og behandlingsprojekt i regi af østjyske statsfængsler (Øst, Midt og Møgelkær). I projektet bliver de indsatte i forbindelse med en samlet koordinerende informationskampagne tilbudt screening for kronisk viral hepatitis mhp på at identificere personer, som kunne være kandidater til anti-viral behandling i forbindelse med afsoning af fængselsdom eller efterfølgende i et hepatitiscenter, hvortil patienten henvises til videre opfølgning efter løsladelse. Projektet har kunnet dokumentere et stort antal ikke tidligere diagnosticerede personer med kronisk viral hepatitis, som udtryk for det netop eksisterende mørke-tal af HCV patienter i Danmark.

Man står nu over for en helt ny æra inden for HCV behandling med ny medicin. Medicin, som i faglige kredse benævnes med terminologien DAA (direct-active antiviral agents) medicin. Det gør det nu muligt på mere effektiv og skånsom vis at behandle HCV patienter i Danmark uden at skulle anvende pegyleret interferon af de aktuelt kendte typer. Til gengæld bliver prisen for behandlingen med et DAA baseret regime forventelig væsentligt højere end for den tidligere anvendte konventionelle behandling med pegyleret interferon plus ribavirin

                                                                                              Peter Leutscher

Reference: InfCare Hepatitis - Kvalitetssikringsrapport 2012 (se links)

Leverkræft screeeningsundersøgelse hver 6. måned

[image]

Patienter med skrumpelever på baggrund af kronisk viral leverbetændelse HBV eller HCV har en øget risiko for udvikle leverkræft (hepatocellulært carcinom, HCC).

Kræft som opdages i tide kan behandles mere effektivt og med et godt resultat. Og det er baggrunden for at HBV og HCV patienter med skrumpelever regelmæssigt skal kontrolleres (screenes) med ultralydsundersøgelse af leveren for at man således kan diagnosticere leverkræft (HCC) på et tidligt tidspunkt så at man har mulighed for at tilbyde en hurtigindsættende, effektiv og skånsom behandling, hvilket giver en bedre helbredelsesprognose. Inden for andre kræftformer har man ud fra samme helhedstænkning iværksat tilsvarende regelmæssige kontrol (screenings) programmer, eksempelvis i forbindelse med brystkræft og livmoderhalskræft.

Figuren nedenfor viser hvorledes patienter med kronisk aktiv HCV (eller HBV) kan udvikle skrumpelever med risiko for leverkræft som yderligere komplikation. Derfor er regelmæssig ultralydskontrol af patienter med skrumpelever så vigtig for at kunne diagnosticere tilstanden på et tidligt tidspunkt. 

 Fibrose Cirrose HCC

Leverkræft (HCC) hos HBV og HCV patienter er i starten af forløbet ofte vel-lokaliseret og afgrænet til et specifikt område i leveren, som gør det muligt med forskellige kirurgiske teknikker at fjerne leverkræftknuden effektivt og relativt skånsomt. Er der derimod gået for lang tid inden man opdager leverkræften, da kan knuden have vokset sig større og/eller spredt sig, og det kan da behandlingen være vanskelig. 

På den baggrund er det meget vigtigt at diagnosticere leverkræften så tidligt som muligt.Så vidt har man valgt at anbefale ultralydskontrol (screeening) af HBV og HCV patienter med skrumpelever én gang om året, men inden for de seneste år er der blandt amerikanske og europæiske levermedicinske selskaber opnået enighed (koncensus) om at HBV og HCV patienter med skrumpelever bør kontrolleres med ultralydsundersøgelse hver 6. måned og ikke udskyde kontrollen til hver 12. måned, netop fordi at flere patienter vil kunne tilbydes en mere efffektiv og skånsom behandling ved tidlig diagnostik af leverkræft inden for 6 måneders interval fremfor inden for 12 måneders interval. I Danmark har man dog uanfægtet af de internationale anbefalinger valgt at fastholde den 12 måneders kontrolstrategi - se Links: Behandling af hepatitis B virus (HBV) og hepatitis C virus (HCV) infektion. Nationale guidelines i Danmark.

I Regionerne Midt  og Syddanmark har man med anvendelse kvalitetssikringsdatabasen InfCare Hepatittis mulighed for nøje at overvåge at HBV og HCV patienterne med skrumpelever bliver henvist til regelmæssig ultralydskontrol (screening) - se Temaer: InfCare Hepatitis sikrer kvalitet for hepatitis patienter.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på at udvikling af leverkræft (HCC) hos HCV patienter udelukkende forekommer hos patienter, som allerede har udviklet skrumpelever og på den baggrund skal HCV patienter uden tegn på skrumpelever ikke kontrolleres med ultralydsundersøgelse. Det følger heraf at alle patienter med aktiv kronisk HCV (og(eller HBV) infektion skal kontrolleres for at sikre at der ikke er udviklet skrumplever i forløbet af infektionen - for i så tilfælde skal patienten indgå i et regelmæssigt ultralydskontrol (screening) for leverkræft. Således er opdateret og regelmæssig undersøgelse af HBV og HCV patienter med leverbiopsi og/eller leverfibroseskanning en særdeles vigtigt parameter i den samlede kontrol strategi.

Peter Leutscher

Hepatitisbehandling bag murene

[image]

Den ambulante kontrol og behandling af kronisk viral leverbetændelse er flyttet fra Århus Universitetshospital  ud til patienterne i fængslerne i Østjylland.

I samarbejde mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen blev der i sommeren 2011 etablereret et mobilt hepatitisteam bestående af en læge og en sygeplerske udgående fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus til varetagelse af kontrol og behandling af fængselsindsatte med kronisk hepatitis B virus (HBV) og kronisk hepatitis C virus (HCV) Statsfængslerne Østjylland og Møgelkær nær Horsens, samt Midt i Nørre Snede.

Udgangspunktet for projektet er en målrettet løbende indsats med undervisning for at oplyse indsatte og fængselspersonale om hepatitis smitteveje og forebyggelse.

Indsatte gives mulighed for at blive testet for HBV og HCV samt HIV. Skulle resultatet efterfølgende vise, at patienter har en kronisk infektion, bliver der aftalt konsultationstid med det mobile hepatitisteam ved næste planlagte besøg i fængslet, hvor der så bliver optaget en journal og lagt planer for det videre forløb.

Med brug af en transportabel fibroskanner bliver hepatitis patienterne tilbudt en undersøgelse af leveren med henblik på at vurdere hvor lidt eller meget arvæv (fibrose), der er kommet til i årenes løb.

Nedenstående illustration viser en fibroskanner og den anvendte skanningsteknik med brug af et skanningshoved placeret tæt til leverens placering.

Fibroskanner_udstyrFibro_skanningsteknik

Resultat af fibroskanning sammen med svar på forskellige blodprøver, samt andre relevante oplysninger indgår i den samlede vurdering om patienten eventuel kunne være kandidat til at blive behandlet for sin hepatitisinfektion og i så fald, om der kan/skal tilbydes behandling i fængslet under afsoning af fængselsdom eller kan afventes indtil tidspunkt for løsladelse, hvor det mobile hepatitisteam i så fald vil planlægge et opfølgende ambulant forløb på hepatitiscenter nær patientens fremtidige bopælskommune.

I løbet af det første år af projektets indkøringsperiode har mere end 50 fængselsindsatte med kronisk hepatitis i de tre statsfængsler været undersøgt og vurderet af det mobile hepatitisteam omkring stillingtagen til eventuel behandling.

Nogle af patienterne havde fra tidligere allerede kendskab til deres hepatitisdiagnose, men var ofte kommet i den situation, at det ambulante kontrolforløb var ophørt af en eller anden grund. Andre patienter blev for første gang diagnosticeret med kronisk hepatitis i forbindelse med deres deltagelse i projektet.

Nogle af patienterne blev ved kontrol skanning fundet med mere alvorlige leverforandringer tydende på skrumpelever og hos andre patienter var der blot tale om mild grad af arvævsdannelse i leveren.

I samråd med hver enkelt patient har det mobile hepatitisteam lagt en videre opfølgningsplan. Nogle af patienterne har ikke umiddelbart brug for anti-hepatitisbehandling, men bliver løbende kontrolleret enten i fængslet, eller ved henvisning til hepatitiscenter i forbindselse med løsladelse i en nær fremtid. Tidsvarende blev det hos nogle patienter anbefalet at tilbyde anti-hepatitisbehandling i forbindelse med den videre fængselsafsoning.

I alt er indtil videre 10 indsatte blevet opstartet behandling på den vis.

Samlet set har man høstet rigtig gode og positive erfaringer i projektet, som er kommet for at blive, og som måske kan virke som inspiration for andre regioner i Danmark.

 Peter Leutscher

Mit virke som sygeplejerske i det mobile hepatitisteam.

På baggrund af flere forespørgelser fra fængselslæge Peter Lebech ved Statsfængslet Østjylland om faglig ekspertise og assistance i forhold til varetagelse af kontrol og evt. behandling af indsatte med hepatitis C blev der udfærdiget en redegørelse i samarbejde med Planlægningsenheden på Aarhus universitetshospital ved Skejby. En redegørelse omkring iværksættelse af kontrol og behandling af indsatte med hepatitis C. Efterfølgende blev der i forsommeren 2011 iværksat en informationskampagne, hvor det mobile hepatitis teamt bestående af Peter Leutcher og jeg (Pernille Sauer, sygeplejerske), tog rundt og underviste i Statsfængslerne Møgelkær, Midtjylland (Nørre Snede) og Østjylland (tidligere Horsens statsfængsel) om hepatitis.

Vi kom kom ind på forskellen mellem de forskellige hepatitissygdomme, sygdomsforløbet, vigtigheden og muligheden for at blive screenet, smitteveje og mulighederne for evt. behandling. Vi var meget opmærksomme på at vi repræsenterede en instution, som mange af de indsatte i forvejen havde dårlige erfaringer med. Et af målene var således også at genskabe tilliden til sundhedsvæsenet. At give dem en oplevelse af at vi gerne vil dem og at vi med dette projekt ville prøve at skabe nogle rammer og et forløb på deres præmiser ved at komme til dem i stedet for at de skulle komme til os. Ikke nødvendigvis for at sætte dem i behandling for deres hepatitis C her og nu, men måske bare at få skabt en tillid og en kontakt.

Det var et stort arbejde tidsmæssigt, at undervise de indsatte. Specielt i de lukkede fængsler, da man ofte kun havde lov til at undervise dem i de enheder de sad i. Dvs. at man kunne have grupper helt ned på 5 personer, hvilket resulterede i rigtig mange undervisnings seancer på et så stort et fængsel som Statsfængslet Østjylland. Vi blev rigtigt godt modtaget. Der var ofte en god stemning og man kunne indimellem glemme at man faktisk befandt sig i et fængsel. Det var tydeligt at det var et emne som gav mening for dem og som de havde mange tanker og spørgsmål omkring.

Vi brugte således det meste af sommeren og efteråret 2011 på at undervise og herigennem opfordre de indsatte til at blive screenet for hepatitis (og HIV), hvilket rigtig mange bagefter ønskede. Først herefter kunne vi arbejde med at finde egnede kandidater til behandling. Kandidaterne blev vurderet i samråd med fængselssygeplejerskerne, som har et tættere kendskab til de indsatte. Fængselssygeplejerskerne har været en helt uvurderlig samarbejdspartner både i vurderingen og under behandling af den indsatte. Projektet er således meget afhængig af deres hjælp, hvilket de har været utroligt søde til at give. De er, som alle andre, en presset arbejdsgruppe, men som har taget vel imod projektet. Der blev fra start af sat meget fokus på hvilken betydning projektet kunne have for deres arbejdstid/mængde og der blev gjort en indsats for at sponsorere hjælpemidler m.m. der kunne gøre det lettere for dem at hjælpe os. Bla. fik Statsfængslet Midtjylland apperatur til blodprøver som de havde manglet længe. De sørgede selv for oplæring i at tage/behandle avancerede blodprøver, hvilket har betydet, at de er blevet en større ressource også for de andre indsatte i fængslet mht blodprøvetagning.

Det mobile hepatitis team øger således viden om hepatitis, screening og behandling i fængslerne, men er også med til at knytte bånd mellem fængsler og sundhedsvæsenet der på sigt kan komme både indsatte og personale til gode. At udveksle viden om en udsat gruppe kan forhåbentligt øge kvaliteten af vores arbejde med netop denne patientgruppe. Endvidere skaber initiativet en mulighed for at rette op på et eksisterende skævt forhold omkring en allerede marganiliseret og sårbar gruppe i det danske samfund. Mange indsatte har ikke kendt til eller overvejet at blive screenet for hepatitis C, hvilket kan skyldes manglende tillid og kontakt til egen læge/sundhedsvæsenet. At få screenet en stor del af de indsatte i danske fængsler kan måske være med til at afdække det det estimerede mørketal på 15.000 personer. 

Når en indsat bliver sat i hepatitis C behandling er det for os vigtigt at sikre de ansatte i den afdeling som patienten sidder i, bliver informeret om bivirkninger, specielt de psykiske som kan give sig udtryk i depression og kortluntethed. Specielt sidstnævnte kan de afhjælpe med ved at skærme den indsatte hvis der er optræk til ballade i afdelingen. Fængselsvagterne er således også en vigtig samarbejdspartner under et behandlingsforløb.

En typisk arbejdsdag i fængslet begynder med at fængselssygeplejersken, sørger for at de patienter som jeg gerne vil se bliver fulgt over til sygeafdelingen. På intet tidspunkt har jeg følt mig utryg i situationen med den indsatte og jeg oplever at den indsatte føler sig hørt og lyttet til i en hverdag, der til tider kan være barsk. Det at jeg kommer udefra opleves måske som en pause fra det system de færdes i til hverdag. Dette kan være medvirkende til at give samtalen en anden dimension og betyde at de er meget ærlige i deres fortælling. Hvad de sidder inde for er ikke umiddelbart relevant for vores samarbejde og de ikke behøver at snakke om det, hvis ikke de har behov for det. Vores tilgang er at arbejde fremadrettet.

Er de i behandling medbringer jeg medicinen som sygeplejersken opbevarer. Med i screeningen følger også oplysning om behov for evt. vaccinationer for hepatitis A og/eller hepatitis B. Dagen ender med at jeg tager tilbage til Skejby, hvor jeg dokumenterer i EPJ og opdaterer fængselslogbogen med brug af InfCare Hepatitis DK.

Samlet set har det været en været et fantastisk spændende og givende projekt at give sig i kast med. Største udfordring har været de andre forældres blik i SFO´en når mit barn spørger om jeg snart skal i fængsel igen….

Agnes Pernille Sauer

 

 

InfCare Hepatitis sikrer kvalitet for hepatitispatienter

[image]

Nyt databasesystem er taget i brug på Skejby Sygehus og andre hepatitiscentre i Regionerne Midt og Syddanmark for at sikre hepatitispatienterne høj kvalitet i kontrol og behandling.

I samarbejde med det svenske firma, Health Solutions, som har specialiseret sig i it-sundhedsløsninger, har Infektionsmedicinsk afdeling på Århus Universitetshospital udviklet en ny kvalitetssikringsdatabase, som nu indgår i den daglige drift i forbindelse med ambulant opfølgning af patienter med hepatitis B-virus (HBV) og hepatis C-virus (HCV).

Patient og Kvalitetssikringsdatabasen, InfCare Hepatitis DK, giver mulighed for hurtigt at få adgang og overblik over det kliniske forløb for den enkelte patient. Ofte er der med tiden i den traditionelle ringbindsjournal blevet indsamlet store mængder data som papirudprint, herunder svar på blodprøver og andre hepatitisrelaterede undersøgelser, hvor det kan være vanskeligt at danne sig overblik i løbet af en relativ kort konsultationstid på de normale blot 20 min.

Med den generelle udvikling inden for sundhed-it eksisterer en større del af sundhedsdata nu i en digital version, som gør det lettere og mere effektivt at indhente de nødvendige kliniske patientoplysninger ved den samlede vurdering i forbindelse med indlæggelse på et sygehus eller ambulant kontrol.

Det er netop det digitale princip, der ligger til grund for udvikling og drift af InfCare Hepatitis DK, og som gør det muligt at de seneste laboraratorieresultater inden for 24 timer er tilgængelige i databasen for læge og sygeplejerske, når patienten møder til kontrol i ambulatoriet. I forhold til det til tider omfattende ringbind med patientens journal, så er alle de vigtigste og meste opdaterede resultater samlet på blot én side, der under betegnelsen, Decission support, og som på dansk kan oversættes til Beslutningsstøtte, som er et it-modul, der gør patientforløbet mere overskueligt og tættere opdateret for lægen, som derved har et bedre understøttende udgangspunkt for at træffe valg omkring kontrol og behandling i samråd med patienten.

Nedenstående illustration viser en typisk Decision-support (klinisk beslutningsstøtte) side i InfCare Hepatitis DK for en hepatitis B-patient (anonym) med grafisk fremstilling af vigtige laboratorieværdier og med angivelse af andre og mest opdaterede kliniske data. R Siden kan printes ud som et pdf-dokument og medgives patienten til eget brug/arkivering.

Udover klinisk beslutningsstøtte anvendes InfCare Hepatitis DK ligeledes til klinisk kvalitetssikring, som er et andet vigtigt it-modul med hvilket man kan sikre at hepatitis patienterne, der følges i der enkelte hepatitis center får den kontrol og behandling, som de bør tilbydes jvf de nationale retningslinjer for hepatitispatienter i Danmark. Med databasens integrerede overvågningssystem kan man sikre, at ingen patienter bliver overset eller glemt i forbindelse med tilbud om behandling eller til at blive indkaldt til en specifik vigtig undersøgelse. Eksempelvis er der sikkerhed for, at alle hepatitispatienter med skrumpelever rettidigt bliver henvist til årlig ultralydsundersøgelse af lever, som del af det anbefalede leverkræftkontrolprogram, og som er så vigtigt for netop at kunne opdage og dermed behandle hepatitisrelateret leverkræft i tide, som det er tilfældet for andre kræftformer

Kun med brug af en hospitalcomputer med særlig sikret bruger-login for læge og sygeplejerske er data i InfCare Hepatitis DK tilgængelige. Databasen er godkendt af Datatilsynet i Region Midt.

Følgende hepatitiscentre i Danmark benytter sig af InfCare Hepatitis DKdatabasen: Skejby Sygehus, Regionshospitalerne Silkeborg, Viborg, Herning og Kolding, samt Universitetshopitalet Odense.

Der udgives årligt en Kvalitetssikringsrapport udgående fra gruppen af deltagende centre i InfCare Hepatitis DK samarbejdet for netop at dokumentere den høje standard i kontrol og behandling af hepatitis patienter.

Peter Leutscher

Test for hepatitis - bedst at være på den sikre side

[image]

Dystre prognostiske tal for forekomst af alvorlige leverkomplikationer blandt personer med ikke-diagnosticeret hepatitis C-virus (HCV) infektion har foranlediget det amerikanske sundhedsinsitut, CDC, til at anbefale at alle amerikanere født i perioden 1945 - 1965, den såkaldte babyboom-generation, bliver HCV-testet i hvert fald én gang i deres liv.

Seneste opgørelse for forekomst af kronisk hepatitis C-virus (HCV) i USA har vist, at 2 millioner personer tilhørende babyboom-generationen er ramt af infektionen. Babyboom-generationen er en populær betegnelse for de personer, som blev født efter anden verdenskrig i perioden 1945 - 1965.

Sundhedsmyndighederne har estimeret at i alt 2,5 millioner er HCV-smittede og således udgør netop babyboom-generationen en særlig gruppe med høj HCV-forekomst. Og det i en sådan grad, at CDC ( Centers for Disease Control and Prevention), har iværksat en HCV-screeningskampagne blandt amerikanere født i 1945 og frem til 1965.

Mange af de HCV-positive personer er smittet gennem (kortvarigt/længerevarende) stof iv-misbrug i ungdomsårene strækkende sig i perioden fra halvfjerdserne og helt frem til det seneste årti.

En stor del, måske mere end 50%, ved sig ikke smittet, som det ligeledes er tilfældet i Danmark, og har derfor gået med en ikke-diagnosticeret HCV-infektion igennnem en længere årrække.

Over tid kan der så være tilkommet betydelige arvævsforandringer i leveren med udvikling af skrumpelever (cirrose) som følge. Og med skrumpelever opstår der en betydelig risiko for andre komplicerende leverlidelser, herunder begrænset leverfunktion, og dermed nedsat livskvalitet, samt udvikling af leverkræft (HCC, hepatocellulært carcinom).

Det er opgjort, at mere 15 000 HCV-positive amerikanere hvert år dør af hepatitisrelaterede leverproblemer, hvilket er flere end personer, som dør af HIV-/AIDS-relateret sygdomme (ca. 12 000). CDC har beregnet, at man med HCV-testkampagnen vil have mulighed for at finde næsten 1 000 000 personer med ikke tidligere erkendt HCV-infektionen. En stor del af disse personer vil kunne hjælpes med kontrol og behandling, herunder anti-HCV-behandling og anden lever-understøttende behandling, som kan mindske risiko for udvikling af leverkomplikationer og relateret død.

Som så ofte er USA foregangsland inden for sundhedsfremmende tiltag.

Måske den amerikanske HCV-testkampagne kunne virke som inspiration for Sundhedstyrelsen i forhold til det umiddelbart udregnede HCV-mørketal på 10-15 000 personer i Danmark. Et mørketal angiver antal personer, som ikke er diagnosticeret med en given sygdom/infektion. Tilsvarende mørketal i Danmark for hepatitis B-virus (HBV) og HIV beregnet til henholdsvis til 5 000 personer og 1 000 personer.

Måske var tiden moden til at udforme en samlet national HCV-, HBV- og HIV-testkampagne i Danmark, hvor målsætningen, at man som voksen i Danmark i alderen 18 - 70 år, og uafhængigt ethnicitet, farve, seksualitet og risikoadfærd, i hvertfald én gang i sit liv burde blive pakke-testet for de tre virus.

Komplet CDC rapport er til gængelig under Links.

Peter Leutscher 

Hepatitis B og C Spørgsmål og lægernes svar

Hepatitis B og C Spørgsmål og lægernes svarNy 2013 udgave er på vej!
Mange smittede er allerede i behandling, og flere vil få tilbuddet de kommende år. Vi har derfor skønnet, at der blandt patienter og ikke mindst deres pårørende er et behov for en let tilgængelig oversigt med de nyeste oplysninger om sygdommene, deres smitteveje, fore...
Læs mere >>

Kronisk hepatitis B og C- kan behandles/helbredes

Kronisk hepatitis B og C- kan behandles/helbredesNy 2013 udgave på vej!
Kronisk hepatitis B og C er langsomt snigende sygdomme der sjældent giver symptomer før der er udviklet cirrose. Mange er derfor ikke klar over de har en af disse sygdomme. Begge sygdomme har hos en del af de smittede en alvorlig prognose med risiko for udvikling af cirr...
Læs mere >>

Kontakt os: